Rønninges Historie

Rønninge er nævnt første gang 1313 i formen Ryninge. Forleddets oprindelse og betydning er genstand for flere udlægninger.

Forleddet er enten afledt af rythning, der betyder rydning, eller ryniung, der betyder styrte sammen, falde. Sidstnævnte betydning
sættes i forbindelse med et eventuelt tidligere navn på Vindinge Å.
Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen

Landsbyens jordtilliggende
Rønninge opmåltes ved udskiftningen i fællesskab med Søgård og sognets 3 møller. Af det 1008 ha. store ejerlav var i 1688 40% opdyrket, hvilket er noget under gennemsnittet. Rønninge by takseredes i 1688 til 156 tdr. htk., og byen havde de almindelig trevangsbrug.
Allerede i 1326 nævnes udflytterbebyggelsen Søgård.

Endnu i 1760 havde hovedgården delvis sine marker i fællesskab med bøndernes, således at ejerlavet endnu ikke var skilt ud som enemærke. I løbet af 1600-tallet kommer endnu en udflytterbebyggelse, Tornskov, til. Af sognets tre møller Holts, Mellem- og Bjerne-mølle er sidstnævnte allerede nævnt i 1326. Møllerne er i denne forbindelse regnet som selvstændig bebyggelser.

Godsejere og selvejere

I 1326 lå der til Rønninge Søgård 4 bøndergårde og Bjerne Mølle. Sidst i 1300-tallet kom godset på kronens hænder, hvorunder det befandt sig frem til 1577, hvorefter Søgård atter blev adelig sædegård. Som følge heraf var kronen nærmest enebesidder i senmiddelalder.

I 1537 lå der til Odensegård, Rønninge Søgård (kun 18 tdr. htk.) med andre 16 gårde i byen foruden 2 møller. Efter Rønninge Søgårds overgang til adelig besiddelse udvidedes den i 1609 på bøndergodsets bekostning. Kronen beholdt dog foreløbig en række af byens
gårde, ligesom udensogns hovedgårde, ikke mindst Ulriksholm, stadig spillede en rolle op i 1700-tallet. Ulriksholm havde i 1741 3 gårde og 4 huse i byen.

I 1798 fik Rønninge Søgård bevilling til at sælge bøndergodset fra uden at miste sædegårdsfriheden. I 1802 var 11 af byens 26 gårde blevet selvejergårde. Der fandtes da 30 huse i byen. I 1844 var overgangen til selveje afsluttet for bøndergårdenes vedkommende,
medens et stort antal huse stadig var i Søgårds besiddelse.

Landsbyens udvikling

Antallet af gårde reduceres fra 1511 til 1664 som følge af hovedgårdens genoprettelse og udvidelse. Der var herefter tale om stabilitet frem til 1774, hvorefter overgangen til selveje ledsages af ekspansion i normalt omfang. Antallet af hoverihuse er allerede stort i 1664,
men hustallet stagnerer herefter indtil godssystemets opløsning ledsages af hus- og befolkningsvækst i normalt omfang.

Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret. Rønninge var omkring 1800 kendt for væveri. Der var i byen en snes vævestole.

Udgravninger i Rønninge by viser en stedskontinuitet tilbage til vikingetid (lit. T. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen, 1981).
Areal: Rønninge Søgaard og Rønninge by 1008 ha heraf opdyrket 1688: 40%.
Driftssystem: Trevangsbrug
Udskiftningsår: 1801
Udskiftningstype: Stjerneudskiftning (!) stjerneform omkring landsbyen især N for, men ikke fuldendt især ikke omkring åen eller i periferien.

fra: http://historiskatlas.dk/Rønninge