Legepladsen

Legepladsen kan være svær at finde, hvis man ikke lige ved, hvor den er.  Bag Grubehuset og præstegården ligger den smukt og beskyttet fra veje og biler, som et grønt område omkrandset af træer og buske. Her er der plads til leg og boldspil, ligesom der er plads til at slappe af med familien, vennerne og madkurven.

I den ene ende er der gynger og et legetårn med rutchebane for de små. I den anden ende er der tarzanbane og svævebane for de lidt større børn. I midten er der fodboldbane, basketmål og girafgynge.

Faciliteter
  • bord/bænkesæt, så man kan holde hvil og eventuelt spise sin medbragte mad
  • Bålsted med grillrist, medbring selv brænde
  • Parkering overfor kirken ved Grubehuset, samt ved Den Brede Gyde
  • Toilet ved Grubehuset
Legepladsen som byens naturlige samlingspunkt

Legepladsen danner årligt rammerne for byens Sankt Hans-fest, som er godt besøgt både af Rønninges beboere og af beboere i det nærliggende Langeskov.

Til foråret 2019 har vi planer om at bygge en madpakkehytte, så man kan sidde tørt og spise sin medbragte mad eller søge ly i tilfælde af byger.  Hytten bliver, ligesom resten af legepladsen, bygget af frivillige beboere fra Rønninge og omegn.